Byggepladsbesøg på Bassin 7, Aarhus Ø
Mandag den 16. oktober 2024 blev vi hos Property Advice vist rundt på byggepladsen for Bassin 7, hvor projektlederen hos NCC gav os et indblik i udviklingen af det fremtrædende projekt på Aarhus Ø. Som erhvervsmægler på projektet er vi glade for at kunne hjælpe med udlejningen af ejendommens knap 16.000 kvadratmeter erhvervsareal, der kommer til at ligge i ét af Aarhus’ mest spændende områder.
Under rundvisningen så vi de første to opførte dæk og de to etager af parkeringskælderen, der skal betjene både erhverv og hotelgæster. Vi fik også et nærmere kig på de flotte terrazzo-trapper, der løber gennem bygningens trappetårne, samt en præsentation af det første kontorlejemål, som nu tager form. Kontorlejemålene vil strække sig fra 1.-6. etage, mens stueetagen bliver dedikeret til caféer, restauranter, butikker og andre spændende virksomheder som frisører eller tatovører, hvilket skaber et dynamisk og levende miljø.
Scandic Hotel vil være ankerlejer i bygningen, hvilket giver erhvervslejerne adgang til hotellets mange eksklusive services på fordelagtige vilkår – herunder spa, wellness, fitnesscenter, restauranter og skybar. Synergi mellem hotel og erhverv giver virksomheder i Bassin 7 en ekstra fordel ved at tilbyde faciliteter, som normalt kun er forbeholdt hotellets gæster.
Bygningen er tegnet af Bjarke Ingels Group (BIG), mens Kilden og Hindby står som bygherrer, og NCC er totalentreprenør. Projektet forventes at stå færdigt i slutningen af 2026, klar til både virksomheder og besøgende.
Vores besøg på byggepladsen efterlod os med store forventninger til, hvad Bassin 7 vil tilføre Aarhus Ø.
Som mægler er vi hos Property Advice stolte af at spille en central rolle i udlejningen af de knap 16.000 kvadratmeter erhvervslokaler. Uanset om din virksomhed søger kontorplads på en af de øverste etager eller ønsker at etablere en butik eller café i stueetagen, står vi klar til at hjælpe jer med at finde den helt rette løsning.
Du kan læse mere om projektet her.